Jystrup IF
Genveje
image

80 års jubilæum 2012 (Skt. Hans)

Lørdag den 23. juni 2012 markerer vi vores 80 års jubilæum med et stort sportsarrangement. Sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du ikke går glip af denne enestående chance for at prøve kræfter med mange forskellige tværfaglige idrætsaktiviteter. Entreen er gratis og alle er naturligvis velkomne til at deltage i arrangementet, der kommer til at foregå rundt omkring og på, idrætsanlægget i Jystrup.

Forberedelserne er i fuld gang og vi vil her på siden løbende informere om dagens program, efterhånden som det tager form.

Ud over foreningernes nuværende tilbud, arbejder vi blandt andet på at tilbyde distanceindelt motionsløb, vandsportsaktiviteter, forhindringsbane på tid samt en række tværfaglige aktiviteter hen over dagen og aftenen.

Sport er også konkurrence og der vil derfor være mulighed for at vinde præmier og få dokumenteret din deltagelse ved modtagelse af forskellige diplomer.

Om aftenen markerer vi naturligvis midsommeren som vi plejer med bål, tale, musik og fællessang.

Det hele arrangeres i tæt samarbejde mellem alle idrætsfællesskabets foreninger.