Så er det atter blevet tid til klargøring af fodboldbanerne
Tid:
07-04-2010
Kom og vær med når fodboldbestyrelsen gør banerne klar til fodboldsæsonen 2010. Det sker lørdag 10. april kl. 10.00.
Bestyrelsen har brug for ekstra hænder og lidt matematisk kunnen i forbindelse med, at banerne gøres klar til den kommende forårssæson. De ekstra hænder er nødvendige for at kunne samle nye fodboldmål, rydde op, måle baner op, kridte baner, gøre rent, flytte mål, sætte net i - og meget andet. Den matematiske kunnen er fordel, idet Pythagoras bruges ved opmåling af banerne. I bestyrelsen er det dog kun Peter, der kan huske den berømte læresætning. Så kom endelig, selvom du lykkelig har glemt, at summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen.
@
Vi mødes lørdag den 10. april kl. 10 på fodboldbanerne ved aktivitetshuset på Skjoldenæsvej 65. Bestyrelsen sørger for kick-off kaffe og frokost. Alle er meget velkomne! Jeg tillader mig især at opfordre fodboldspillernes forældre til at komme - Vi har brug for jer!
Thomas Nissen
Fodboldafdelingen