Jystrup IF
Genveje
blank
image

Lilleput årgang 1995 blev Sjællandsmestre

Tid:   18-09-2007

Lilleput årgang 1995 dystede i lørdags d. 15. sept. om sjællandsmesterskabet og betingelserne var vanskelige.

Det blæste en halv pelikan (I Kaj Boms slangordbog fra 1948 står der, at man allerede dengang brugte pelikan om stormvejr). Alligevel mestrede JIF drengene pasningsspillets svære kunst. Med kampgejst og sammenhold spillede drengene fire forrygende kampe, vandt 3 kampe og spillede en uafgjort. 1. pladsen var hjemme. Lilleputterne fik guldmedaljerne om halsen og kunne lade sig hylde som SJÆLLANDSMESTRE.

Træner Claus Eghjort fortæller om succesen:

”12 forventning fulde drenge og forældre mødes meget tidligt lørdag morgen i kraftigt blæsevejr, vi skulle til Høje Tåstrup og spille Sjællandsmesterskaber.

Drengene skulle spille 4 kampe og var i pulje med, Esrum IF – Karrebæk IF – Kirke Hyllinge IF og FC Lejre.

Første kamp mod Esrum, vandt vi med 2 – 0, Jystrup spillet meget flot fodbold, med stor forståelse for vejr forholdene og kampgejsten var i top, bolden blev spillet langs jorden og med mange blodberøringer.

Anden kamp mod Karrebæk, vandt vi med 2 – 1, en meget spændende kamp hvor der igen blev spillet flot fodbold og taktikken bliv flot udført, det afgørende mål bliv sat ind i de sidste minutter af kampen.

Tredje kamp mod Kirke Hyllinge, det blev kampen om guldet, vi spillet igen flot og havde en hel del chancer, men kunne ikke afgøre kampen og i anden halvleg var vi sat meget under pres af Kirke Hyllinge, kampen endte 0 – 0.

Sidste kamp mod FC Lejre skulle vi havde point og alle var meget opsatte på at vinde, med utroligt flot spil og stor kampgejst vandt vi kampen med 4 – 0 og dermed blev vi en sikker vinde af Sjællandsmesterskaberne med 10 point og en målscore på 8 – 1.

Det var en dejlig oplevelse for mig. Drengene kan komme langt med deres sammenhold og kampgejst.

 

Thomas Nissen

Fodboldafdelingen



blank