Jystrup IF
Genveje
Let's Zumba

Godt nyt til alle Zumba interesserede!

Tid:   28-11-2010

Gymnastikafdelingen opstarter onsdag den 5. januar 2011 et nyt Zumba Basic hold. Er du til hurtige fodskift og glade rytmer, så kan Zumba* give dig en anderledes og spændende måde at dyrke fitness på.

På Zumba Basic holdet vil du gennem simple trin, hurtigt få smilet frem på læberne og sved på panden til festlige og livsbekræftende latinamerikanske rytmer. Holdet er for både begyndere og dem som har prøvet at danse Zumba før. Tempoet varierer mellem lavt og højt og koreografierne er enkle så alle kan være med. Lyder dette som noget du kunne tænke dig, kan du klikke her og tilmelde dig holdet.

*) Zumba® Fitness blev skabt i midten af 90'erne af sydamerikaneren Alberto “Beto” Perez. Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, samba- og merengue-musik, som han voksede op med, kombinerede Beto sine foretrukne latinamerikanske rytmer med sine hotte internationale dansetrin, som hans elever elskede, - og Zumba® Fitness blev skabt! Siden Beto bragte Zumba® Fitness til USA i 1999, er det blevet én af de hurtigst voksende dansebaserede fitnessformer, hvor alle aldre forelsker sig i den smittende musik, de nemme dansetrin og de kropsrelaterede fordele.