Gymnastikafdelingen
Gymnastikafdelingen varetager aktiviteter og arrangementer i Jystrup IF, der både knytter sig til den traditionelle gymnastikform samt forskellige relaterede idrætsformer.
Den store bredde af forskelligartede idrætsformer som gymnastikafdelingen udbyder, tiltrækker ugentligt et stort antal aktive medlemmer.
Afdelingen favner rigtig mange typer af aktiviteter samt aldersgrupper. Det starter med leg mellem forældre og vuggestuebørn, senere udfolder børnene sig sammen på Jystrolde og Jyskids holdene og for mange holder interessen ved og de større børn fortsætter på de forskellige springhold eller starter til Hip Hop. De voksne medlemmer dyrker Aerobic, Zumba, Jystrup-Mix Motion eller Ski-volley.
Du finder flere oplysninger om de forskellige hold, samt hvem du kan kontakte, ved at klikke her eller på topmenupunktet "Gymnastik".
Ud over koordinering af de idrætslige aktiviteter samt support til medlemmerne afholder gymnastikafdelingen også hvert år en opvisning, hvor mange af de forskellige hold deltager. Opvisningen stables på benene ved hjælp af frivilligt engageret arbejdskraft. Det er naturligvis dette store engagement fra medlemmer, instruktører, bestyrelsesmedlemmer, forældre og øvrige hjælpere der gør det muligt at fastholde afdelingens høje aktivitetsniveau.
Det er afdelingens bestyrelse (gymnastikbestyrelsen) der koordinere det daglige arbejde samt administrerer afdelingens medlemmer. Ligeledes er den ansvarlig for afdelingens økonomi. Gymnastikbestyrelsen refererer til hovedbestyrelsen, i hovedafdelingen, hvor formanden for gymnastikbestyrelsen også er repræsenteret.
Herunder finder du kontaktoplysninger til gymnastikbestyrelsen. Den består af en formand, en næstformand, en kasserer, to øvrige medlemmer og to suppleanter. Der afholdes møde i gymnastikbestyrelsen en gang om måneden eller hvis det ellers er påkrævet.